At leve af billigt lort er både dumt, dyrt og ukærligt

Foto: Line Thit Klein

Det er et paradoks, jeg ved det godt. Du går nede i supermarkedet og tænker, at du hellere må være smart, spare penge og udvise omtanke overfor din familie og dermed din økonomi og den tid, I har sammen. Derfor er det de konventionelle gulerødder, de billige købekager, færdigretterne og det, som tilfældigvis er på tilbud, der havner i din kurv. (Jeg mener selvfølgelig ikke DIG, men derimod mig, dig og alle de andre). Og så laver jeg alligevel en overskrift som den ovenfor.

Men tænk engang over det. Ved at bruge hovedet og pengepungen, når du køber ind, lukker du ned for noget, vi mennesker altid har brugt til at sikre vores arts overlevelse: Sanserne. Vi har brugt sanserne til at fornemme, hvad der er godt for os, og fravælge det, som ikke dur. Den gave, vi med sanserne er udstyret med fra naturens hånd, er umådeligt meget værd for os: Den holder os i live.

Det er primært derfor, jeg mener det er dumt at leve af billigt lort. For det er ofte det, det ender med, når vi lukker ned for sanserne og lader fornuften være enerådende, når vi vælger hvad vi skal spise. Billigt lort. Varer der er dyrket ved hjælp af arbejdskraftbesparende storproduktion og dermed i langt de fleste tilfælde også med brug af gift og monokulturelle dyrkningsformer. For at gøre en lang historie helt vildt kort er det den måde at dyrke på, som i dag får vores verden til at svede i et omfang, hvor dyrearter uddør hurtigere end du kan sige Javanæsehorn, hvor jorden udpines og tørrer ud og hvor bierne forsvinder. For nu bare at slå ned på et par af de tusindvis af ting, vores uforsigtige og tilsyneladende egoistiske omgang med naturen har bragt med sig. Men det er jo ikke egoistisk. Det er dumt. For det er os selv, det går ud over (ikke helt så hårdt som det går ud over dem i regnskoven og østaterne, men alligevel). På det helt nære plan gør denne kalkulerende måde at handle på at vi lukker ned for det, det her liv vel går ud på: At nyde at vi er her!

Og hvorfor er det så dyrt? Ovenfor kommer jeg ind på et lille fragment af de omkostninger, den måde mange af os spiser på, har for verden. Men hvad med for dig selv? Din familie? De eksternaliteter, dårligt producerede fødevarer medbringer, kunne man passende lægge ind i regnestykket. Hvad koster kræft, som stort set ikke fandtes inden den industrielle revolution? Hvad koster det at børn får diabetes 2, hvilket vi ikke så for bare 20-30 år siden? Hvad koster det den dag, vi ikke længere kan drikke vores grundvand?

Hvad så med ukærligt? Naturligvis er det ukærligt overfor verden, østaterne og vores børn og børnebørn, at vi ikke passer bedre på den verden, vi deler. Men det er også ukærligt overfor os selv. Den fantastiske mulighed vi hver dag har for at kunne sætte os ned ved et bord, hvor vi ved at hver eneste vare er udvalgt med vores absolut allerbedste intentioner for os selv og vores familier, er det dumt at gå glip af Det er den største kærlighedserklæring til os selv, vi kan give, når vi tilbyder vores krop noget, som er godt for den, passer på den og bringer os nydelse.

Og hvad er det så, der er så godt? Jeg tror på, at vi ved at tune ind på sanserne og det, vores instinkter fortæller os, kan komme rigtig langt i forhold til at besvare det spørgsmål. Brug nydelsen og lysten som pejlemærke og den enkle tommelfingerregel, at mad der er så naturlig som mulig (fri for gift, ikke har været gennem en fabrik, hele råvarer), er bedst for os. Vi er ikke bare en del af naturen, vi er naturen. Ved at passe godt på naturen, passer vi også godt på os selv.

En lille øvelse: Næste gang du er nede at handle så prøv at slå hovedet fra og sanserne til. Gå ind i butikken som var den et vildt landskab fuld af muligheder for at finde nydelse og nære din krop. Der er kun én regel: Undgå så vidt muligt alt, som har en ingrediensliste (det har grøntsager, fisk, kød, nødder, rene mælkeprodukter og kerner for eksempel ikke). Hvilke varer tiltrækker dig helt naturligt? Er der måske endda nogle, som får dit hjerte til at slå lidt hurtigere eller giver dig en særlig lyst til at gå i køkkenet? Det er den helt særlige følelse, som viser dig, at du er på rette vej. Det kræver lidt øvelse, men er faktisk meget sjovt. Og oplev så den luksus det er at gå hjem med en taske fuld af varer, du har vildt meget lyst til at forkæle dig selv og dine nærmeste med. Du vil erfare, at det ikke engang nødvendigvis er særlig dyrt.

… ellers er der da også hjælp at hente i min nye bog om naturlig mad. Du kan se den her nedenfor. Og købe den her, hvor den faktisk lige nu er på udsalg.

https://issuu.com/turbineforlaget/docs/sundogsimpelt_indhold_uddrag2/3?e=15261702/33662317

 

Hvorfor jeg ikke er fan af vores nye minister

Landbrugsprodukter kommer i mange former. Jeg vælger dem, som glæder og gavner frem for dem, som ødelægger. Foto Line Thit Klein.

Jeg skulle egentlig lave noget andet. Har en to-do liste så lang. Og jeg har for længe siden lovet mig selv at blande mig uden om politik og kæmpe mine kampe for en verden, jeg tror på vi kan gøre bedre, på andre slagmarker. Men så var det jeg kom til at gå ind på vores nye miljø- og fødevareministers facebookside.

Her kaster han om sig med ord som ‘miljøtyranni’ og ‘københavneri’ og andre vendinger som har til formål at få os alle til at forstå regeringens kurs med at sikre det danske landbrug en endnu strammere støttestrømpe end den allerede er udstyret med i form af subsidier og hullet lovgivning som gør det muligt at behandle både dyr og jord fuldstændig horribelt inhumant. Nu skal der sprøjtes og graves mere så vi angiveligt kan få skabt ‘tusindvis af nye arbejdspladser’. En påstand som i øvrigt er blevet modbevist flere gange, senest af de økonomiske vismænd.

Jeg synes det er så paradoksalt, at landbruget i den grad er kommet i strid modvind. Dem der dyrker jorden og sikrer os mad på bordet burde vi hylde som helte – og det gør vi i mange tilfælde. Mit arbejde som tidligere grønthandler og nu kok og kogebogsforfatter har bragt mig ud i marker og ind i stuer hos masser af den slags mennesker, som BBC og Netflix laver programmer om og hvis bedrifter når madmagasinernes forsider. I min lille niche, er landmanden rockstjernen. Fordi han sikrer os stadig bedre varer, vi kan arbejde med i køkkenet, hvilket igen gør os til bedre kokke (kogekoner, restauratører, madskribenter…). Det gør han blandt andet ved at ære og respektere den natur, vi alle er afhængige af. Vi opfører os som om vi er adskilt fra den men bare fordi vi bor i en by og ikke kan se den, så er virkeligheden altså at den er en del af os og vi er en del af den. Naturen.

Derfor er jeg også så ked af den retorik, der er lige nu, hvor landmænd er skurke og politikerne deres oppassere. Men helt ærligt: Jeg synes sgu’ det er lidt skurkagtigt at bure grise og kvæg inde bag tremmer og lade dem tilbringe hele deres liv der. Jeg synes det er vildt illoyalt over for os alle sammen og vores afkom at fyre gift ned i åer og grundvand. Jeg har ikke lyst til at spise mad, som er dyrket ved hjælp af gift, hvis jeg overhovedet har et valg.

Som bekendt mener jeg, at vi ikke bare er en del af naturen, vi ER naturen. Vi bliver nødt til at behandle naturen (dyrene, åerne, markerne, planterne…) som om de var en del af os selv. Ville vi sætte os selv bag tremmer? Ville vi selv drikke gift?

Når ideerne om naturlig mad hitter overalt i den vestlige verden lige nu er det fordi, både vi og verden har intenst brug for det. Trods et kæmpe fokus på sundhed, bliver vi bare mere og mere syge, mens planeten sveder og er ved at gå til på grund af den måde, vores mad produceres på. Ved at spise mad, som er så tæt på det naturlige udgangspunkt som muligt, kan vi nyde os til en bedre verden og samtidig sikre vores egen sundhed. Og hvem ved, måske vi endda kan få nogle flere hænder i arbejde i landbrugssektoren, for det kræver altså nogle flere hænder at luge end at blande gift. Og måske de hænder endda kunne sidde på glade, stolte landmænd og landbrugsmedhjælpere, som ikke havde brug for støttestrømper, fordi deres produktion på alle måder var bæredygtig.

Det var bare det, jeg havde at sige. Jeg er ikke fan af vores nye fødevareminister.

Og PS: Min nye bog handler om naturlig mad med alt hvad det indebærer af frodighed og glade, græsfodrede dyr. Den fås i boghandlere og på nettet, fx er den på tilbud hos Saxo lige nu.

 

Sandheden om sundheden

Jeg har skrevet en ny bog, og det har fået mig til at puste liv i min gamle blog. For hvor er det dog dejligt at have en kanal man kan plapre løs på, når man har noget man gerne vil ud med. Tak til jer som stadig lytter med.

Min nye bog hedder ‘Sundt og simpelt’ og handler som navnet antyder om sundhed. Men så ikke alligevel, for den handler jo ‘bare’ om mad og på en eller anden måde er de to begreber kommet til at handle om to forskellige ting i den offentlige retorik. Først og fremmest anskues sundhed og NYDELSE som to forskellige ting. Og intet kunne jo være mere forkert, hvis du spørger mig. At nyde ER sundt. At spise ER sund (det holder os i live for nu at starte et sted). At leve livet med alt hvad det har at tilbyde ER SUNDT og det er nu engang nemmere, når sindet og kroppen er klar til at få det hele med. Og det sker bedst på mad, som gør både hjerne og krop godt: Altså sund mad.

Men uha, nu bliver det farligt. For hvad er sundt? Inden for de sidste bare ti år er det gået fra den ene modpol til den anden flere gange, hvad der blev opfattet som sundt. Ernæringsforskerne kan ikke blive enige med hinanden og slet ikke med sig selv (hvor mange gange har Arne Astrup for eksempel skiftet banehalvdel?).

Så mit nærmeste svar på, hvad der er sundt, må være: Det du tror på er sundt, er sundt for dig. Placeboeffekten er en helt reel, videnskabeligt bevist fysisk mekanisme. Kroppen er kompleks og hvis man leder længe nok under et mikroskop skal man nok finde beviser nok til at overbevise en befolkning eller en læserskare om noget, de tør tro så meget på, at det faktisk virker (i en periode i hvert fald).

Men hvad nu hvis man ikke kiggede gennem et mikroskop? Hvis man zoomede rigtig langt ud ville man se, at vi mennesker bare er en del af en natur, som i øvrigt hele tiden arbejder for at opretholde balance. Og det er netop det, der er sandheden om sundheden for mig. Vi er en del af naturen. Vi ER naturen. Så vi må arbejde med naturen for selv at føle os i balance, med en sund krop og et stærkt sind (og omvendt). Vi må spise noget, vi er skabt til at spise, og som ikke mindst er skabt til at blive spist af os. Vi må spise mad, som er blevet til på en måde, der ikke skader naturen (økologisk, biodynamisk, vildt, græsfodret…). Vi må spise mad, som ikke har været igennem en fabrik og fået splittet alle indholdsstoffer ad i atomer. Vi må spise mad som smager så godt, at vi føler os hensat til det paradis, vi (måske) kommer fra – mennesker søger instinktivt nydelse fordi det er godt for os og på flere måder sikrer vores arts overlevelse.

Jeg kalder det for naturlig mad. Og det er virkelig bare en bog om mad, men også om en måde at spise på, som jeg selv har mærket på egen krop virker positivt på både min fysik og mit humør. I bogen har jeg samlet alt det, som virker for mig. De retter, jeg laver igen og igen og de gode basisvarer, jeg altid har på køl. Bogen er en hyldest til naturen, til ro, nydelse, sæsonernes skiften, langsomhed og madglæde.

Det vil være en stor ære for mig, hvis du har lyst til at læse med.

Du kan bladre lidt i bogen her

___________________________

PS: Hvis du gerne vil have tilsendt et eksemplar af min bog, måske med en lille krusedulle i, så send mig en mail på mette(snabela)stedsans.nu. Den koster 280 kr. + porto. Du kan selvfølgelig også bare købe den i en boghandel eller på nettet.

PPS: Jeg holder en lille reception for bogen i morgen, torsdag den 25. februar kl. 16-18 på Holsteinsgade 58 hos min yndlingsgrønthandler Det Lille Grønttorv på Østerbro. Der vil være masser af både bøger og biodynamiske grøntsager og selvfølgelig et lille glas og en snack. Alle er velkomne.

Meld dig til her

Accept.

I dag cyklede jeg hjem i regnen. Himlen over Kalvebod Fælled var ikke almindeligt grå men den der dybt gråblå farve, stålgrå, som jeg er så vild med. Men det så jeg først senere, for da regnen begyndte tænkte jeg ‘shit’ og trak ørerne op om skuldrene. Jeg trådte lidt ekstra hårdt i pedalerne og følte, jeg var nødt til at skynde mig at få overstået de to kilometer, jeg manglede for at være  hjemme. Men hvorfor egentlig? Jeg ville hverken blive mere eller mindre våd af at nå hjem 5 minutter senere. Og gjorde det egentlig noget? Jeg var jo på vej hjem for at skifte til hyggetøj og lave en kop varm te alligevel.

Nej, det var faktisk helt ok. Jeg accepterede regnen, satte farten ned, sænkede skuldrene og løftede blikket. Og det var så der, jeg fik lejlighed til at glæde mig over himlens farve og så, hvor grøn Fælleden er lige nu. Jeg nød resten af min tur hjem, kørte smilende gennem regnen.

“Some people feel the rain, others just get wet,” skulle countrysangeren Roger Miller engang have sagt eller sunget. Det er sandt.

En regnbyge er ikke det eneste, jeg har accepteret på det sidste. Jeg har kæmpet rigtig meget med at forstå konceptet omkring accept, faktisk, men nu er ti-øren endelig begyndt at falde. Lige siden det, jeg troede var min livsdrøm, sank i grus – læs om det her – har jeg kæmpet med at acceptere alt muligt. Temaerne har meget været noget med økonomi og professionelle ambitioner. Og nogle af de ting, faldt endelig i hak for mig i denne uge, godt hjulpet på vej af min dygtige underviser og mentor Kisser Paludan, som for blot et par uger siden på Bali, en paradisø i det indiske ocean, hvor jeg var taget ned for at se lidt ind i mig selv, sagde til mig:

Når du står overfor et problem er der altid kun tre muligheder:

1. Du kan acceptere og blive

2. Du kan acceptere og handle på problemet

3. Du kan acceptere og fjerne dig fra problemet

… men accepten må altid komme først. For med accept er intet problem for stort til ikke at kunne transformeres til den tilfredshed, det giver, bare at være med det, der er. Ikke engang en, voldsom bevares, regnbyge på en cykeltur. Eller for den sags skyld en økonomi, som ligger i ruiner eller et par bristede drømme og uopfyldte ambitioner. For kigger man op med accept kan det godt være, man vil indse, at selvom alting ikke er præcis, som man havde forestillet sig, de skulle være, så kan himlen stadig være stålgrå og livet kan være fuld af hyggetøj, varm te og andet af det, der gør det dejligt. Ofte er det, man har allermest brug for, faktisk lige under næsen på én.

Hjemmelavet rygeost med brændenælder

 

Brændenælde-rygeost. Foto: Line Falck for Mad & Venner

Det er forår og dermed laver vi rigtig meget rygeost i min og min mands restaurant Stedsans. Vi serverer den sammen med de friske, spæde kålskud, som er så dejlige lige nu. Masser af rygeost og godt med citron. Salt, peber et voilá: Alt det bedste fra foråret kan samles på én tallerken. Her får du opskriften på hjemmelavet rygeost, her tilføjet et skud af de supersunde brændenælder, som vokser overalt lige nu.

Brændenælde-rygeost med radiser

Det er nemt at lave sin egen rygeost og også ganske hyggeligt på dage, hvor man alligevel er i haven eller hvor solen kalder én ud på altanen. Her har den fynske osteklassiker fået et skud brændenælder for ekstra smag og vitaminer. Server rygeosten med sprøde radiser for den ægte smag af dansk forår.

 

6 dl A 38

1 tsk. salt

1 tsk. peber

1 dl brændenældeskud, skoldede og grofthakkede (hakket mængde)

3 spsk. rygesmuld af fx bøg

1 håndfuld halm

1 håndfuld friske brændenælder, så store som muligt

 

Kom A 38 op i en sigte beklædt med et osteklæde eller et rent, hvidt viskestykke. Placer sigten over en skål og stil den til afdrypning på køkkenbordet min. 8 timer men gerne natten over. Kom den færdigdryppede A 38 op i en skål som kan tåle at komme på grillen. Rør de hakkede brændenældeskud i og kom også gerne lidt på toppen. Ryg ‘osten’ i 15 minutter.

Sådan ryger du: Kom rygesmuld op i en foliebakke og sæt bakken på gløderne af 3-4 kul (hvis du har flere varme kul i grillen, så tag dem op mens du ryger). Det er vigtigt, grillen ikke er for varm, da røgningen skal foregå nænsomt. Kom halm ovenpå og sæt ild til det. Når der er gang i ilden, kvæles den med brændenælderne. Sæt straks osten på en rist øverst i grillen og læg låg på. Har du ikke en grill, kan du bruge en metalspand og et grydelåg, proceduren er den samme.

Server osten kold eller lun sammen med forårets første sprøde radiser.

 

Sådan bruger du brændenælder: Brændenælder vokser i skove, haver og grøftekanter. Pluk nælderne med havehandsker på. Pluk helst de øverste lysegrønne blade, topskuddene og de små lilla-grønne skud fra nye brændenælder. Overhæld blade og skud med kogende vand, herefter kan du røre ved dem uden at brænde dig. Fjern de hårde stængler inden videre tilberedning.

Brændenælder tilberedes normalt men kan også blendes rå i en smoothie.

 

Et par gode (sunde) grunde til at spise brændenælder

Brændenælder er gratis mad og samtidig supersundt. Forskning viser, at mørkbladede urter og grøntsager kan holde hjernen sund og stærk også i en høj alder, ligesom de kan forebygge grå stær, styrker øjnene og reducerer risikoen for hudkræft. Vitaminindholdet er også højt, bl.a. er brændenælder rige på A- og C-vitamin, kalium, mangan og kalcium.

Skovmærke-panna cotta

Skovmærke-panna cotta. Foto: Line Falck

Sidste år på denne tid fik jeg en af de rigtig gode opgaver af min dygtige redaktør på Mad & Venner. Hun bad mig lave en række af sager med vilde ting, som vi skulle skyde mens de var i sæson. Det var noget af det sjoveste, jeg har lavet. Ikke mindst fordi, jeg arbejde sammen med den superdygtige fotograf Line Falck.

Nu er det så et år siden, vi gik rundt med enden i vejret ude i Kongelundsskoven på jagt efter skovmærke. Og så er det lige nu, skovmærken står klar til at plukke i min egen have (for jeg elsker nemlig skovmærke så meget, at jeg i mellemtiden har plantet den i haven).

Der er mange historier forbundet med skovmærke, blandt andet skulle en krans af skovmærke kunne sikre både nemme fødsler, en kæreste til midsommer og beskyttelse mod negativitet. Blandt de mere videnskabeligt funderede facts er, at skovmærke er en lægeplante, som blev brugt af munkene til at kurere blandt andet maveproblemer og tarmlidelser. Men først og fremmest er det en uhyre aromatisk urt, som nulret mellem fingrene giver den sødeste, vaniljeagtige duft, og en smag som vinder ved tilberedning.

Jeg elsker at bruge skovmærke i desserter. Mest af alt i panna cotta. Her får du opskriften, som er en videreudvikling af en panna cotta-opskrift, jeg fik for mange år siden af den nu berømte dessertkonge Niko Strangas, som dengang serverede den på Era Ora.

Skovmærke-sukker

Skovmærke indeholder stoffet kumarin, som giver urten dens dejlige duft. Det er også dette stof, som har givet skovmærke tilnavnet ’nordens vanilje’. Skovmærkeblade kan tørres, pulveriseres og bruges som erstatning for vanilje, evt. blandet med sukker som her.

20 stilke skovmærke

100 g almindeligt sukker eller palmesukker

 

Pil bladene af skovmærkerne og kom dem op i en blender sammen med sukker. Blend godt til skovmærkebladene er helt findelte. Fordel sukkeret i et tyndt lag på fx en tallerken og stil det til tørring i vindueskarmen i 3-5 dage. Du kan godt bruge af sukkeret inden det er er helt tørt, men kom det først på glas med låg, når det er klar.

Brug sukkeret til at strø over sommerens kager og tærter eller som krydderi til en panna cotta som her.

Skovmærke panna cotta

6 spsk. skovmærkesukker (se ovenfor)

1 l fløde

2 blade husblas

 

Bland fløde og sukker. Bring fløden i kog og lad det koge uden låg i 1/2 time så fløden tykner. Læg husblas i blød i koldt vand. Tag fløden af varmen og hæld den gennem en sigte. Rør husblas ud i fløden mens den stadig er meget varm. Hæld væsken op i portionsskåle og sæt skålene på køl i minimum 3 timer.

Server gerne panna cottaen med frisk frugt eller bær. Eller lige nu måske med rabarberkompot.

 

Vil du høre mig tale om stress?

Fra dengang, jeg syntes det var cool at slæbe min baby med rundt til fotoshoot og så kunne jeg jo lige tjekke mails og råvareudvalg til min grønthandel samtidig. I dag kan jeg bedre lide singletasking. Foto: Mads Eneqvist

Denne blogs allerførste indlæg hedder ‘Hvordan føles stress’ og er det til dato absolut mest læste indlæg med over 20.000 visninger. Indlægget var også i Alt for Damerne i en redigeret version, og er her blevet læst af endnu flere. Hvis du gerne vil høre mig fortælle min egen stresshistorie i virkeligheden, så er der lige for tiden masser af chancer for det.

Jeg medvirker i en bog af den superdygtige journalist og nu forfatter Heidi Vesterberg. Bogen hedder ‘Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det.’ Bogen udkommer i dag, og derfor er der en del pressevirak. Blandt andet skal jeg og flere andre fra bogen tale om stress på Radio 24-7 i dag kl. 15. I morgen tidlig er det TV2’s morgenprogram, det gælder.

Efter flere opfordringer har jeg nu også endelig fået skruet et foredrag sammen, som handler om min stresshistorie. Se mere om foredraget her: mhelbak.com

Hvorfor er det lige, jeg har lyst til at stå og fortælle om nogle af mit livs dummeste og mindst bevidste valg? Valgene om at sætte alt andet til side for at få min forretning og dermed jeg selv til at blive en succes? Og hvordan det hele endte med et brag? Efter den respons, jeg har fået fra både blog- og magasinlæsere og privat fra folk, som har taget deres liv op til overvejelse ved at sammenligne sig selv med mig – som IKKE ville havne der, hvor jeg havnede – så nyder jeg at gøre det. Jeg finder virkelig stor glæde i potentielt få flere til at stoppe op og stille det store spørgsmål HVORFOR frem for hele tiden at fokusere på HVORDAN.

Denne sære drik bliver måske din nye yndlingsmorgenmad

Sådan ser den ud, min skudsikre morgenkaffe. Den smager skønt – ellers gad jeg ikke drikke den – og giver masser af energi på dage, hvor det skal gå lidt stærkt.

Tænk hvis der fandtes en drik, som kunne give dig energi til mange timer fra morgenstunden og frem uden nogen dårlige tilsætningsstoffer eller tvivlsom emballage. Som kun tog få minutter at lave og som kunne nydes på selv de travleste morgener. Det gør der: Bulletproof coffee.

Bulletproof coffee er opfundet af en amerikansk bjergbestiger som i dag tjener fedt på sin opfindelse (tror jeg, fordi han har været smart nok til at opfinde nogle produkter, mange føler, de er nødt til at investere i for at få den perfekte næringsrige kop kaffe). Faktisk er der ikke tale om en opfindelse, mere en overlevering, idet han på en af sine strabadserende bjergbestigninger i Tibet fik serveret en kop kaffe med yak-smør i og oplevede den fantastiske oplivende effekt, det havde på hans klatretrætte krop. Han fandt efterfølgende ud af, at der var utallige sundhedsfordele ved yak-kaffen og begyndte så at markedsføre Bulletproof Coffee. Se hele hans historie her http://www.bulletproofexec.com/how-to-make-your-coffee-bulletproof-and-your-morning-too/

Min egen version af bulletproof coffee har jeg valgt at kalde for ‘skudsikker kaffe’. For jeg har ikke alle de højt besungne kaffebønner og den perfekte opgraderede kokosolie. Jeg er generelt noget lunken overfor alt hvad der opfindes af produkter, som sælges til overpris og flyves ind langvejs fra i sundhedens navn. ‘Eat clean’ og ‘Upgraded Brain Octane Oil’ rimer bare ikke rigtig i min bog.

Hvorfor drikker jeg skudsikker kaffe?
Jeg drikker skudsikker kaffe på morgener, hvor det godt må gå lidt stærkt. Kaffen giver et effektivt energiboost og fedtet i kaffe gør, at jeg holder mig mæt og fuld af energi i mange timer. Samtidig er det en kulhudratfri måde at starte dagen på, hvilket gør det muligt for kroppen at bruge ketoseforbrænding, som er sundt på alle mulige måder – læs mere om det her.

Opskriften kommer her

SKUDSIKKER KAFFE
3 spsk. friskkværnede økologiske kaffebønner
1-1,5 dl vand
1 spsk. økologisk smør (helst usaltet men saltet går også an)
1 spsk. kokosolie

Desuden: Stempelkande, filter eller aeropress (jeg bruger aeropress fordi det smager SÅ godt) samt kop og blender.

Sådan gør du: Lav først din kaffe. Hæld så kogende vand i en kop og i din blender, så begge dele er varme. Kunsten er at få varm kaffe, det er absolut muligt men kræver lidt omhyggelighed.

Tøm blenderen for vand og kom kaffe, smør og kokosolie heri. Blend grundigt, ca. 20 sekunder. Nu er kaffen lækker og cremet – og nej, hvis du har blendet længe nok, er der ikke nogle fedtperler på toppen, bare fint og lækkert skum.

Drik med det samme.

Hvorfor er det sundt?
Jeg vil starte med at sige, at jeg generelt ikke er så stor fan af at erstatte rigtig mad med en energidrik som denne. Det kan være jeg tager fejl. Men jeg vil gerne gemme min kaffe til de dage, hvor jeg virkelig har brug for den, og så spise rigtig mad alle de andre dage.

Når det er sagt: Kaffe er faktisk ret sundt. Det er fuld af antioxidanter og ikke mindst magnesium, som vi ellers har svært ved at få nok af, fordi vores jord er så udpint. Stressede og deprimerede mennesker kan have problemer med kaffe pga. binyreproblemer og selv drikker jeg som regel kun kaffe om morgenen for at det ikke skal påvirke min søvn. Men her er 11 gode grunde til at holde fast i sin morgenkaffe: http://www.huffingtonpost.com/2013/10/17/coffee-health-benefits_n_4102133.html

Smør er også supersundt, hvis det kommer fra økologiske køer, som har gået på græs (når jeg skriver smør, så mener jeg smør, ikke Kærgården). Faktisk har sådan noget smør en perfekt fedtsyresammensætning. Læs fx mere her: http://chriskresser.com/for-a-healthy-heart-stick-to-butter

Kokosolie er en af de nye superfoods, som rigtig mange er blevet glade for. Der er stort set udelukkende tale om en form for mættet fedt ved navn mellemlange triglycerider, som er lettere at fordøje end andre typer af fedt. De er med andre ord mindre tilbøjelige til at blive lagret som fedt i kroppen, hvilket gør dem velegnede for dig, som er på kur. Herudover indeholder mellemlange triglycerider laurinsyre, et fedtstof som bl.a. findes i modermælk og har antibakterielle, anti-virus og antioxidante egenskaber. Læs mere om kokosolie her: http://www.huffingtonpost.ca/2013/10/25/coconut-oil-benefits_n_4164278.html

Sådan er restaurationsbranchen

Hej, vi vil gerne lave noget mad til dig. Foto: Line Thit Klein

Jeg har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne og som regel ikke fået ret meget for det i mange år. Årsag: Som 24-årig forelskede jeg mig vildt og inderligt i en mand, som havde en restaurant. Ham har jeg stadigvæk, manden i mit liv. Restauranten har han (heldigvis!) ikke længere.

Restaurationsbranchen tager alt hvad man har at give. Så er det sagt. Sultne, forventningsfulde gæster suger din energi, når du lægger hele dit hjerte på det fad, du bærer ud til dem. Som regel får du så meget energi den anden vej, når gæsternes begejstring smitter, at det er det hele værd.  Ikke mindst, når de betaler dig og du dermed kan klare endnu en måneds kokkelønninger, husleje, strøm, vand, el, linned, vinindkøb, friskhøstede økogrøntsagsregniner osv. osv. osv. Det er ALTID snært på måske lige på nær i december og den sidste halvdel af september, hvor folk er kommet hjem fra sommerferie, solbrændte og klar på at gå lidt ekstra ud indtil efterårsferien får sat en stopper for det. Måske den første halvdel af januar, hvor du tillader dig selv at gå lidt ekstra ud og finde inspiration hos dine kolleger, måske endda i udlandet. Det har du da fortjent efter at have knoklet non-stop med julefrokosterne i december, siger du til dig selv i splitsekundet inden likviditetens realiteter rammer og det går op for dig, at folk heller ikke har tænkt sig at bruge penge i januar i år. Spørg en hvilken som helst restauratør. Det er sådan det er, blot med den forskel at forskellige typer af steder har forskellige højsæsoner. Og spørg en hvilken som helst kok hvordan det føles morgen efter morgen at vågne op med en følelse af at have tømmermænd, fordi man har arbejdet 16 timer i træk uden at have tid til at drikke lidt vand eller tage en pause. Hvordan maden til gæsterne er perfekt men den til én selv reduceres til stående buffet af ris, kaffe, cola og kolde rester – efterfulgt at en hotter i 7-eleven på vej hjem fra ‘service’. Så ligger man der, endelig i sin seng, og kan ikke sove fordi adrenalinen stadig pumper rundt i kroppen, som i øvrigt skriger på kærlig opmærksomhed efter en dag, hvor  selv helt almindelige fysiske behov er blevet undertrykt og negligeret. Et glas vand? En tur på toilettet? Det er der ikke tid til, hvad tænker du på?? Det er den slags, der gør en gammel før tid.

Jeg har udviklet et had-kærlighedsforhold til restaurationsbranchen med ret nøjagtigt lige dele af begge følelser.

Hvordan kan man elske noget, der er så barskt? Der undergraver ens økonomi, stjæler ens gode helbred og nattesøvn og afholder én fra at kunne deltage i stort set alt hvad der hedder sociale arrangementer, der jo som regel ligger lige på det tidspunkt hvor folk, nå ja, også går på restaurant.

Jo, der er lige det med råvarerne. Ens hjerte der synger, når der kommer friske forsyninger ind fra mark og hav. Det kick man får ud af at smage noget nyt og fantastisk, forme det og udvikle det til endnu mere forrygende mundfulde på gæsternes tallerkener. Faktisk også den adrenalinrus der opstår, når man får rigtig travlt og bonerne vælter ind, den er farlig men vanedannende. De fremragende vine, der skal smages på, bragt ind af gode folk med historiefortællingen i orden. Folk med en passion, man kan mærke og ikke kan undgå at blive påvirket af. Det går lige i solar plexus på mig, jeg ELSKER mennesker som brænder for noget og dem er restaurationsbranchen til overflod fuld af. Omhyggelighed og kærlighed, der skal lægges i små detaljer. Der er den fantastiske følelse når inspiration bliver til konkret idé som bliver til et endnu mere konkret produkt, som kan testes, smages og nydes med det samme. Nu’ets kunst. Inde i alle seriøse kokke tror jeg der er en lille kunstner som brænder for at omforme nogle af alle verdens indtryk til udtryk, noget andre kan have glæde af. Et ønske om at give glæde og begejstring videre, det tror jeg de fleste kokke har.

Men kan man ikke få det ene uden det andet? Kan man ikke have et sted, hvor man ikke arbejder al sin energi op? Hvor man kan give den 100% gas med sin glæde og passion uden at det betyder, man aldrig ser sine børn eller sine venner? Og uden økonomi og helbred altid hænger i laser?

Den før-omtalte mand i mit liv og jeg har bestemt os for at give det et forsøg. Vi (især han) åbner derfor en restaurant, som kun har åbent én dag om ugen. Her vil vi servere den mad, vi selv elsker at spise. 100% kompromisløs mad lavet på råvarer fra mennesker, vi holder af og efter principperne om, hvad vi mennesker er skabt til at spise. Den slags mad du ser her på min blog.

Vil du læse mere om det eller måske komme forbi? Så kig her.

Stedsans Fredagsrestaurant v. Flemming Schiøtt Hansen og Mette HelbækHaveselskabetsvej 3
1823 Frederiksberg
http://www.stedsans.nu

Træt og ked? Prøv med denne superfood.

Har du det også som om, du har gået rundt i en sky de sidste par dage? Det har godt nok været tåget her hvor jeg bor.

På kalenderen er vi i den første forårsmåned, men der er stadig flere måneder, til vi for alvor kan nyde effekterne af solens fornyede styrke: Højere energiniveau hos os selv og friske, sprøde, vitaminholdige grøntsager på markerne. Vinteren sidder i kroppen på mange af os, som måske har spist for usundt i den kolde tid og ikke har fået helt så mange antioxidanter, som vi burde. Immunforsvaret er måske lidt langsommere end normalt pga. for meget tid brugt inden døre. Det manglende sollys de sidste måneder har fået mange af os til at mangle d-vitamin. D-vitaminmangel viser sig bl.a. ved træthed, dårligt humør og deciderede depressioner foruden at det er kilde til en lang række sygdomme.

Men der er (velsmagende!) råd for det. De vigtige d-vitaminer finder vi nemlig bl.a. rigtige mange af i fiskerogn, som har højsæson lige nu, hvor både torsk og stenbider gyder. Stenbiderrognen har jeg sjældent set billigere end lige nu.

Helt klassisk serveres stenbiderrogn med blinis og creme fraiche. Der er en grund til, det er en klassiker: Det smager helt utroligt godt! Jeg laver mine blinis med kartoffel eller selleri, her får du kartoffelversionen fra min kogebog Grøntsagsbiblen.

Stenbiderrogn med blinis og creme fraiche. Foto: Tine Duch

Kartoffelblinis med stenbiderrogn og rødløg 

Der bliver ca. 20 blinis ud af den mængde, der er angivet i opskriften.

4 store bagekartofler

75 g smør

1 tsk salt

2 æg

olie til stegning (fx kokosolie)

400 g renset stenbiderrogn

salt, peber og citron

1 rødløg

1 lille bæger cremefraiche 38%

Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn i 1 time. Skrab kødet ud af kartoflerne, kom det i en foodprocessor, og blend det med smør, salt og æg. Det er vigtigt, at kartoflerne blendes, mens de stadig er meget varme.

Varm lidt olie op i en pande, og sæt klatter af kartoffelmassen på størrelse med en 5-krone på panden. Steg blinierne ca. 2 minutter på hver side, til de er lysebrune, og læg dem på fedtsugende papir.

Dryp stenbiderrognen af i en sigte, og smag den til med salt, peber og citron. Hak rødløget fint.

Top hver blini med stenbiderrogn, cremefraiche og rødløg. Bare masser af det hele!

Sådan renser du stenbiderrogn

Får du fat i urenset stenbiderrogn fra en fiskekutter eller en god fiskehandler, er du heldig. Ingen form for konserveret fiskeæg slår i mine øjne friskrenset stenbiderrogn – heller ikke den til 10.000 kroner kiloet og med guldlåg.

Gør sådan her: Fjern de største hinder, og kom rognen op i en spand eller en stor skål sammen med masser af vand. Rør rundt med et piskeris, og fjern hinderne, efterhånden som de sætter sig fast i piskeriset. Skyl til sidst rognen i en sigte, og fjern de sidste urenheder. Drys med lidt salt.

Lidt mere om sundhedsfordelene stenbiderrogn og torskerogn – sunde knogler og stærkt immunforsvar: Læs her