Sæsonens superfoods: Det du har brug for findes i naturen.

Jeg ville jo egentlig lave en madblog. Nu har min blog handlet en del om stress, men mad er og bliver det ultimative omdrejningspunkt i mit liv. Det har det været i 12-13 år. Mon ikke det bliver ved at være sådan?

Det er så godt med mad, at det er noget vi er nødt til at bruge tid på hver eneste dag, hvis vi gerne vil overleve. Det kan potentielt give os både ekstra styrke, mod, nydelse og livskraft. Så hvorfor ikke gøre det ordentligt?

De lokale superfoods

Sammen med ernæringseksperten Valeria Lima laver jeg en artikelserie til Alt for Damerne med arbejdstitlen ‘De lokale superfoods’. Den første artikel i serien var i bladet i sidste uge. Vores idé med artiklen er at få folks øjne åbnet for det skatkammer af supersunde råvarer, som vokser lige uden for vores dør i de forskellige sæsoner. Du skal ikke lytte, når den sidste nye importerede superfood fra en fjern egn af Sydamerika eller en amerikansk fabrik bliver markedsført. Nej, vi er ikke skabt til at leve af blåbær hele året og nok så mange acai-bær kan ikke fikse en ellers usund livsstil. Drop gochibærrene og tag i skoven efter ramsløg i stedet!

Se bare hvor dejligt det ser ud!

Alle fotos er taget af Line Thit Klein.

_R5A6612 _R5A6557 _R5A6626 _R5A6594

 

Opskrifter

Sådan bruger du de lokale superfoods til daglig.

Stegt torskerogn med knuste kartofler og ramsløgpesto

Find opskriften her

 

Stenbiderrogn med forårsløg i syrnet fløde

Kan bruges som dip til friske grøntsager, som sauce til stegt og bagt fisk eller til at smøre ovenpå sesamknækbrødet som en snack eller forret.

Dette er en sand D-vitaminbombe, da det immunboostende vitamin findes i store mængder både i stenbiderrogn og fløde. Har du laktoseintolerans, så erstat fløden med tilsvarende mængde af hytteost.

 

1/4 l piskefløde

Saften af 1/2 citron

2 forårsløg

200 g renset stenbiderrogn

Salt og peber

 

Kom fløde og citron op i en skål og lad den stå med et viskestykke over på køkkenbordet i ca. 1 time til den er blevet tyk. Har du travlt, kan du også piske den tyk med et piskeris, men smagen er ikke helt den samme. Snit forårsløgene fint og bland dem i den syrnede fløde sammen med stenbiderrogn. Smag til med salt og peber.

 

Sesamknækbrød med tang

Ca. 12 knækbrød eller 30 små kiks

Mange bryder sig ikke om smagen af det supersunde tang. Men her bliver tangsmagen så underspillet, at langt de fleste kan være med, og dermed kan man bruge tangknækbrøddet som en daglig kilde til bl.a. jod, som styrker skjoldbruskkirtlen og dermed stofskiftet.

125 + 125 g solsikkekerner

250 g sesamfrø

2 tsk salt

20 g tørrede tangflager

Ca. 2 dl vand

 

Sæt ovnen på 175 grader.

Kom de 125 g solsikkekerner og alle sesamfrøene op i en food processor og blend dem til en grov mel. Du kan bruge en stavblender, men så skal du kun blende lidt ad gangen. Bland ’melet’ sammen med salt, tang og de sidste 125 g solsikkekerner. Saml dejen med vandet til 2 kugler.

Læg bagepapir på køkkenbordet, kom den ene dejkugle på papiret og læg endnu et ark bagepapir ovenpå. Rul knækbrødet millimetertyndt ud mellem de to stykker papir. Fortsæt på samme måde med den anden kugle.

Bag knækbrødene i 20-22 min. i ovnen. Hold øje undervejs, specielt til sidst. De skal være sprøde og gennembagte men så snart de begynder at blive mørke i farven, skal de ud.

Køl knækbrødene af på en rist og gem dem efterfølgende mørkt og tørt i en boks med låg til de skal spises.

Knækbrødene kan skæres i form efter ønske.

Advertisements

2 thoughts on “Sæsonens superfoods: Det du har brug for findes i naturen.

  1. Pingback: Mit livs første kur – og 3 gode knækbrød uden korn | et simpelt liv

  2. Pingback: Træt og ked? Prøv med denne superfood. | et simpelt liv

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s