Det jeg hader og det jeg elsker ved stenalderkost er…

Når man snakker om palæo skal man jo helst vise sig selv lidt letpåklædt for at blive hørt. Og her er jeg så, en varm sommerdag i færd med at samle lidt urter til min aftensmad. Eller noget… Foto: Mads Eneqvist.

Når man snakker om palæo skal man jo helst vise sig selv lidt letpåklædt for at blive hørt. Og her er jeg så, en varm sommerdag i færd med at samle lidt urter til min aftensmad. Eller noget… Foto: Mads Eneqvist.

Stenalderkosten – eller palæo om man vil – er på alles læber for tiden. Livsstilen (for det er en livsstil og ikke en diæt, som medierne ellers har tendens til at skrive) har længe været populær i bl.a. USA og har nu med især gourmetkokken og mediepersonligheden Thomas Rodes ivrige anprisninger og ditto fremvisninger af de utrolige resultater kostomlægningen har haft på hans egen ydre fremtoning, i lyntempo fået rigtig mange tilhængere. Og cirka ligeså mange modstandere. Modstanderne hører generelt til blandt det samme segment af mennesker, som elsker palæo: De velstuderede, velfinansierede, velpriviligerede, dem som har et blik for verdens tilstand generelt og vores egen rolle i det spil i særdeleshed.

Jeg læste fx denne temmelig ensvinklede artikel i Alt for Damerne for nylig, hvor man som så ofte før har sat forskere som forsker i noget andet til at kommentere på stenalderkost og glemmer at spørge dem, som rent faktisk beskæftiger sig med emnet. Medierne synes at være enige om,at stenalderkost er lidt fjollet, så det behøver man ikke behandle så seriøst som andre videnskabelige emner.

Det jeg elsker ved palæo er

Jeg er en af dem som er super meget for alt det, palæo i udgangspunktet går ud på: Spis så naturligt som det overhovedet kan lade sig gøre. Det har jeg skrevet om i min kogebog Grøntsagsbiblen, udbredt mig om dengang jeg stadig havde Din Baghave og udtalt mig om i adskillige avisartikler (bl.a. den her skønne lille velskrevne sag fra Berlingske Tidende). I vores køkken laver vi naturlig mad til hundredevis af ellevildt glade gæster hver eneste måned. At spise naturligt er ikke nogen nem sag i dagens supermarkedsbeklædte Danmark, men at spise så naturligt som det kan lade sig gøre og hele tiden efterstræbe endnu mere naturlighed – det er faktisk nemt nok. Spis lokalt, spis usprøjtet, spis biodynamisk, spis ting der har vokset vildt, spis kød af dyr der har fået deres naturlige foder, fx køer der har spist græs. Spis frie fisk i stedet for opdrættede, hvis det er muligt, så anskaf dig et par høns og nyd hvor godt det føles at få nylagte æg retur for sidste aftens madrester. Køb 1/2 frilandsgris engang imellem i stedet for 5 pakker hakkekød for en hund, som aldrig har set dagens lys. Vær så vidt muligt klar over, hvordan de ting, du spiser, har haft det, da de voksede – det gør du bedst ved at kende producenten og det er igen nemmest, hvis han eller hun bor i nærheden af dig. Gør ikke nødvendigvis det hele hver dag, men sørg for hele tiden at gøre dit forbrug en smule mere naturligt, nært og gennemsigtigt end det var i sidste uge.

Du får hurtigt øjnene op for at det der er bedst også smager bedst, og det er en anden ting, jeg elsker ved palæo. Jeg har aldrig nogensinde interesseret mig for sundhed, men altid haft nydelsen som fixpunkt i et liv, som de sidste ca. 15 år har haft mad på toppen af dagsordenen for alt hvad jeg har beskæftiget mig med. Med palæo er sundhed og nydelse pludselig forenet. Det eneste du skal gøre er at vælge det gode til og det dårlige fra. Gør som vores forfædre og søg hele tiden efter det, som smager allerbedst, så får du også det, som er bedst for dig. Den friskhøstede biodynamiske gulerod er bedre for dig end den lagrede konventionelle. For nu at tage et enkelt eksempel. Og jeg ved fra mine tidligere kunder, at det er meget svært at slå en friskhøstet gulerod fra Kiselgården på smagen.

Med at spise naturligt følger også at spise noget, din krop er designet til at spise. De kloge siger, vi skal skrue op for grønt, fedt og protein og ned for sukker og korn. Det virker på mit eget energiniveau og dermed fortæller min krop mig, at den er glad. Det vil jeg gerne stole på er rigtigt.

Det jeg hader ved palæo er…

Men der er også noget ved palæo jeg bestemt IKKE bryder mig om. Det er blevet et mediefænomen og dermed kan det trække fængende overskrifter og nye læsere til livsstilsspalterne. Folk ser palæo som endnu et hurtigt fix til at blive slank og succesfuld, det lokker oportunisterne til og pludselig har vi hurtig-fix-guidebøger og hurtig-fix-overskrifter i livsttilsmagasiner og på netaviserne.

Det fænger at skrive, vi skal spise helt horrible mængder kød. Det fænger ikke at skrive, det skal være naturligt dyrket for så har folk ikke råd til at følge ‘kuren’. Bemærk venligst citationstegnene, jeg mener ikke palæo skal ses som en kur men som en livsstil. Det skal være nemt at forstå, hvis mange skal med, så protein er godt, stivelse er skidt. Ind i en kasse så alle kan forstå hvad der bliver sagt. Fordi det er for besværligt at gøre rede for de forskellige grøntsagers påvirkning på insulinniveau og for hvad forskellige mennesker med forskellige udfordringer bør spise, bliver det til ‘bare spis alt hvad der vokser over jorden.’ Det bliver så til endnu et besværligt sæt af regler som retfærdiggør at folk skal sidde og gnaske peruvianske asparges om vinteren og ikke kan nyde den ultimative fornøjelse det er at sætte tænderne i en helt friskopgravet kartoffel. Ernæringsvrøvl der overskygger sund fornuft gør mig gal i skralden.

Emnet er desuden så nyt for os her i Danmark, at mange både journalister, lægmænd og forskere ikke rigtig har fået sat sig ind i grundsubstansen endnu. Så de tager de her lette råd videre for verifikation af, at deres verdensbillede ikke behøver blive rykket: Nej vi behøver ikke smide light sodavanden, købekiksene og den daglige omgang tørret pasta, for tænk på de fattige i den tredje verden. Hvad skal de så leve af? For nu skal eliten vist til at leve af kød og avocadoer, så skove må fældes og betalingsbalancen forrykkes. Det må stoppes!

Det er 100% sikkert at der ikke er én eneste afrikaner som bliver mere sulten af at nogle købekagefabrikker eller sukkervandsproducenter bliver nødt til at dreje nøglen om fordi flere mennesker får lyst til at spise naturligt. Og med hensyn til kødforbruget så vil jeg da håbe, at alle de nye palæotilhængere får læst linierne længst nede i lærebøgerne med, for så begynder de måske at efterspørge dyr, der er opvokset ordentligt, som igen giver et helt nyt grundlag for en masse samvittighedsfulde småproducenter.

Og så er vi tilbage ved det, jeg elsker ved palæo…

Jeg elsker tanken om, at hvis nogle af alle dem, som følger med i den gode Rodes vekslen mellem tv-optræden og blufærdighedskrænkelsesnære forsideoptrædender, pludselig begynder at efterspørge naturlige varer, så kan vi pludselig rykke noget. Så kan det være det danske landbrugs mange dygtige smådyrkere af grønt og dyr kan få det løft, de fortjener. Folk vil stå i kø efter de gode varer, for de har indset at det der er bedst for verden, også er bedst for dem selv og så smager det oveni købet bedst. Vi vil se enge med dyr på og grøntsagmarker med alt mulig forskelligt på fremfor ensrettede kornmarker, når vi kører rundt i landet.

Som jeg altid siger: Vi kan nyde os til en bedre verden. I mine øjne har vi intet at tabe ved at give palæo en chance.

I øvrigt synes jeg selv jeg spiser helt almindeligt – det har jeg skrevet mere om her.

(Dette blogindlæg blev første gang bragt på Din Baghaves blog i efteråret 2012)

Advertisements

7 thoughts on “Det jeg hader og det jeg elsker ved stenalderkost er…

  1. Velskrevet og enig! Palæo har “desværre” også fået en sammenhæng med den relativt nye “fitness-bevægelse” Crossfit. Der er noget brutalt og mandigt over træningsformen, som der er over palæo. Og de fitness-hungrende mænd og kvinder skal jo have rigeligt med protein til musklerne og her kommer “palæo-kuren” dem til undsætning 🙂 Men der er ikke meget “brutalt” over at gå supermarkedet og købe billige forarbejdede kyllingbrystfileter eller store stykker oksekød, der som du nævner, ikke har set dagens lys eller er opfostret med fokus på energi-forbrug. Stenalder-manden skulle ikke bekymre sig om, hvor meget energi, der var forbrugt til hans måltid – om det så bestod af store mængder kød eller grøntsager. Han havde selv jaget, dyrket eller opgravet det. Det må også være en stor del af det at “leve som vores forfædre” og dermed med fokus på vores natur – om det så skal hedde palæo eller et andet mode-fænomen, er så en anden sag. Det er en livsstil og ikke en kur; men mon ikke der dukker noget andet “smart og sexet” op om noget tid, der kan fange medierne interesse 🙂

  2. Nu har det at spise Paleo, jo eksisteret i ret mange år under forskellige navne, baseret på forskning af blandt andet Price og Pottenger, så noget nyt er det ikke, men et modefænomen er det desværre blevet.

    Jeg synes artiklen er rigtig godt skrevet og er enig, med det hele, men Henriks kommentar om Crossfit udøvere, finder jeg helt skudt ved siden af, fordi som jeg oplever det, er det især dem som dyrker Crossfit, der har forstået konceptet fuldt ud, hvorimod dem der som regel misforstår konceptet, er folk der lige læser en artikel i et dameblad og følger det i en uge eller to og synes de bliver lidt skidt tilpas også skal fortælle hele omgangskredsen hvor forfærdeligt Paleo er.

  3. Pingback: Suppe med svinebryst, nye kartofler og forårskål | et simpelt liv

  4. Hej Jonas, du har ret og jeg vil fluks gå ind og rette i indlægget, at det selvfølgelig er herhjemme, forskere og medier ser det som sidste nye modedille. I USA og andre steder er det jo en helt anden sag.

    Til både Jonas og Henrik vil jeg sige, at der er meget godt at sige om at ramme nye målgrupper, som ikke normalt er så lydhøre overfor argumenter om vores og verdens sundhed. Vi skal alle starte et sted og jeg ser det som en kæmpe fordel, hvis flere begynder at interessere sig for netop denne livsstil, hvis alternativet er fx Nupo eller Vægtvogtere med erstatnings- og lightprodukter.

    Før eller siden vil flere indse (både miljøforkæmperne på den ene fløj og slankeelskerne på den anden) at det ikke er vigtigst hvad der sker inde i vores krop eller nede i jorden. De to ting er nøjagtigt lige vigtige. Men det er en helt anden filosofisk (OG videnskabeligt underbygget) snak, som jeg nok tager en anden dag.

    Michael – jeg tjekker markarbejdet ud, tak 🙂

  5. Godt indlæg om et yderst relevant emne. Det ville være så dejligt, hvis medierne ville behandle emnet mere indgående i stedet for de vanlige ‘fængende’ kur-overskrifter.

  6. mettehelbak.com has potential, you can make your page go viral easily using one tricky method. Just type in google:
    Kimting’s Method To Go Viral

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s