Strategi for en dårlig dag

En kop te og en snak med en høne er bedre end selvbebrejdelse i kampen mod de voksende bunker. Foto: Line Thit Klein

En kop te og en snak med en høne er bedre end selvbebrejdelse i kampen mod de voksende bunker. Foto: Line Thit Klein

Jeg har en dårlig dag i dag. Det startede allerede for et par dage siden, og bliver ligesom ikke bedre. Der er lidt for mange ting i gang, haven flyder lidt rigeligt med plantekasser som skal sættes op, vandingssystemer som skal installeres og planter, som trænger gevaldigt til at blive plantet ud. To-do listen er lige lidt længere end jeg bryder mig om. Der er geniale idéer som skal afsendes til redaktører men som endnu ikke er dukket op. Postbunken er for høj. Vi skal på North Side-festival i weekenden og ungerne er endnu ikke afsat. Og så videre. Kort sagt, min stresshjerne vejrer fare og min krop er indstillet på flugt. 6 måneder efter min sygemelding har jeg det stadig sådan, når jeg har for meget om ørerne.

Strategien for at vende energien på en dårlig dag er naturstridigt for mig der som de fleste er vokset op med, at problemer klarer man ved at arbejde hårdere. Derfor er det svært, selvom jeg ved hvad jeg skal gøre. Med spredt fægtning prøver jeg at komme igennem bunkerne og bliver kun mere og mere træt af mig selv, fordi jeg ikke kommer nogen vegne.

Men hvad er så strategien? Giv slip på angsten for ikke at nå det hele, slip selvbebrejdelserne og grib i stedet nu’et! Så simpelt og så svært. Jeg ved jo godt, at hvis jeg giver slip og fuldt ud accepterer de uvelkomne følelser, så forsvinder de også hurtigere end hvis jeg kæmper imod. Jeg accepterer min tilstand og gør hvad jeg kan for at være god ved mig selv. Og før jeg ser mig om, vender energien, overskuddet og arbejdslysten tilbage. Tingene bliver gjort, bunkerne forsvinder. Nogle af punkterne på to-do listen viser sig ikke at være så vigtige alligevel. Med nyvunden opmærksomhed ser jeg at mønsteret altid er sådan. Nogle dage sker der meget, andre dage lidt. Det er okay.

Helt konkret har jeg derfor skubbet alt på to-do listen over til i morgen og ugens andre dage for i stedet at fokusere på ting, der gør mig glad og giver energi. Jeg har taget mig en lur. Lavet chi gong i haven. Sludret lidt med hønsene. Fundet våddragten frem, så jeg kan svømme en (langsom og sikkert ganske kort) tur på Amager Strand inden ungerne skal hentes. Om lidt laver jeg et ordentligt måltid mad som giver energi og nærer min stressede krop. Og se nu her, jeg har skrevet et blogindlæg, for det gør mig også glad!

Med andre ord har jeg i stedet for at straffe mig selv for at have en dårlig dag undet mig selv det bedste. Hvorfor skulle jeg egentlig ikke gøre det?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s