Forestil dig dit barn var en hamster

Kilde: The Weston A. Price Foundation

Kilde: The Weston A. Price Foundation

En af de ting mit hjerte slår lidt ekstra for er at få aflivet nogle af de fejlagtige historier, som florerer om palæo i Danmark.  Vi bliver fortalt af medier og sundhedseksperter at palæo er farligt, skadeligt for miljøet og svært at overholde, selvom faktum er, at det bare er helt almindelig sund fornuft. Det er jo bare rigtig mad – real food som det hedder i det store udland. Men der er paradigmer som skal forsvares, så ingen gamle gardere mister ansigt. Så på nogle barikader står sundhedseksperterne og råber vagt i gevær og husk nu nøglehuller og fuldkorn mens den anden flanke er dækket af miljøelskere, som har hørt noget om et meget højt proteinindtag og dertilhørende u-bæredygtig kødproduktion i ‘palæokuren’ (bemærk venligst at jeg helst bruger ordet livsstil mens mange fejlagtigt ser palæo som en hurtig-fix-kur til brug for hurtigt vægttab. Jeg har aldrig selv været på kur og har ikke tænkt mig at begynde på det i en alder af 35). I virkeligheden ville disse eksperter højst sandsynligt kunne mødes i skøn forening, hvis de begyndte at sætte sig ind i sagerne. Ved for eksempel at læse lidt op på Weston A. Prices feltstudier af oprindelige kulturers føde fra 30’erne som giver det bud at vi mennesker er skabt til at spise ALT (find bogen her).

Glem alt om sammensætningen af makronæringsstoffer og kød med kød på, her taler vi næring på mikroniveau. Vi kan overleve godt og uden sygdomme på stort set ren protein (som inuitterne og masai’erne) og på en stort set udelukkende plantebaseret kost som visse indianerstammer. Det er ikke makronæringsstofferne som er vigtige, men om det vi indtager er:

… uforarbejdet (det er så her mel og sukker ikke du’r – blandt andet derfor)

… rent (det er derfor råvarerne skal være økologiske, biodynamiske, hjemmedyrkede eller plukket/jaget i naturen)

… varieret (det er derfor vi skal spise på en måde, som fremmer biodiversitet, hvilket supermarkedskæder og kornmarker ikke gør)

… friskhøstet (det er derfor vi skal spise det vi har i nærheden af os i de forskellige sæsoner)

… og med så højt et næringsindhold som muligt  (det er bl.a. derfor vi skal undgå ‘pacede’ fremstillingsmetoder som at fede dyr op med korn og majs eller anvendning af kunstgødning).

Miljøelskerne vil højst sandsynligt finde stor inspiration i Lierre Keiths fremragende bog ‘The Vegetarian Myth: Food, justice and sustainability’ som handler om sammenhængen mellem det vi mennesker (bør) spise og den måde, vores jord har det på.

Midt imellem disse og lige til at gå til og på dansk og det hele står vores egen hjemlige filosof/videnskabsjournalist Tor Nørretranders som har skrevet en særdeles letlæst, humoristisk og klog bog ved navn ‘Menneskeføde’. Den er udsolgt fra forlaget men kan i bedste nøjsomme ånd lånes på biblioteket. Her gives et bud på hvordan det hele faktisk hænger meget enkelt sammen: Det som er bedst for naturen er også bedst for os mennesker og det er sjovt nok ikke et pudsigt sammenfald, at både vi selv og vores jordklode er ved at dø af forstoppelse, sukkersyge og forhøjet blodtryk. Vi gør noget forkert og det gør vi hver dag, men der er en vej ud af verdens og vore egne (store!) problemer og du kan selv være med til at gøre noget ved det. Du kan for eksempel starte ved frokosttid i morgen. Med din gaffel og dit dankort som våben.

Hvad spisere hamstere? Hvad spiser mennesker? Forestil dig, du har fået ny hamster. Du ved ikke hvad den skal spise, hvordan du får den til at være sund og trives, så hvor skal du lede efter svaret? Vil du sætte din hamster under et mikroskop og begynde at undersøge den fra den ene ende til den anden. Hvad mon der sker i forskellige dele af kroppen, hvis den får løg? Hvordan påvirker det dens hjerte, dens lunger, dens afføring og dens adfærd? Derefter går du videre til at prøve med andre fødevarer, fx smør og planteolier. Nej vel? Det smarte vil da være at kigge på hamstere i naturen og se hvad de lever af og så vidt muligt prøve at efterligne deres adfærd! Heldigvis er der lavet masser af feltstudier af hamstere, så du behøver (igen) bare at gå på biblioteket for at finde svaret.

Er du i tvivl om hvad du selv eller dit barn skal spise? Hvorfor er det så, du ikke gør det samme med dig eller jer? Lytter til dem, som rent faktisk har undersøgt hvad vi er skabt til at spise? Som har været ude blandt oprindelige, isolerede folk og set på, hvad de ville spise, hvis det udelukkende skulle bestemmes af hvad der var til rådighed i naturen omkring dem og ikke af hvad reklamer og multinationale firmaer havde at byde på af fristelser frisk fra fabrik. Dem som ikke betragter menneskekroppen som et mekanisk fænomen, som kan måles og vejes, med input og output. Over 100 års erfaring med ernæringsforskning har vist, at det som er sandt den ene dag er usandt den næste. ‘Spis margarine, hov nej, spis smør, nej ikke alligevel…’ Ikke fordi der er sjusket med tallene, langtfra, der er lavet masser af grundig ernæringsforskning med kæmpestore forsøgsgrupper. Men simpelthen fordi de hypoteser som er er blevet undersøgt har været baseret i det forkerte grundspørgsmål. “Hvad sker der hvis vi ser på den her lille enkeltdel sammen med den her lille enkeltdel”, er der blevet spurgt i jagten på endnu en ny landvinding, noget nyt hele tiden. Der er reelt set blevet famlet i blinde, når spørgsmålet egentlig skulle have været startet med at rykke et gevaldigt skridt væk fra mikroskopet, hvorfra man bedre kan spørge: “Hvad er vi skabt til at spise?” Præcis som hamsterforskerens udgangspunkt har været. Og samme hamsterforsker har højst sandsynligt også fundet ud af, at ingen hamster er dum nok til at spise på en måde, som underminerer dens levegrundlag. For vi, både hamstere og mennesker, er skabt til at passe ind i naturen, sådan fungerer evulotionen simpelthen. Og derfor er det mindst ligeså vigtigt at spørge: “Hvad blev skabt til at blive spist af os?”

Jeg tror vi har meget at lære fra dem, som levede før vi mennesker begyndte at se os selv som hævet over naturen fremfor som en del af den.

Og ps: Hvis du spørger mig så er der, udover sundhed, også masser af fremragende smagsoplevelser at hente i at fylde sine depoter op med flere friske grøntsager, kød, fisk osv. og til gengæld bruge lidt mindre af sin dyrebare appetit på brød, kager og slik i alle farver og former. Det skulle denne blog gerne være et eksempel på. Selvom jeg som regel bare kalder det ved et mere simpelt navn: Naturlig mad.

Læs mere om hvad jeg mener med naturlig mad her.

Se hvad jeg spiser derhjemme ved at følge mig på instagram.

Det er jo bare rigtig mad... Foto: Line Thit Klein

Det er jo bare rigtig mad…
Foto: Line Thit Klein

Advertisements

One thought on “Forestil dig dit barn var en hamster

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s