Hvorfor rammer kræft så mange?

Skærmbillede 2013-10-28 kl. 09.21.52

I dag bliver rigtig mange mennesker ‘ramt’ af kræft, sukkersyge, hjerte-karsygdomme etc. Den slags listige sygdomme, som kommer snigende indefra i stedet for at komme udefra i form af fx en bakterie, en kokosnød eller et lynnedslag. Tal fra WHO fra 2008 angiver, at 36 millioner ud af 57 millioner dødsfald på verdensplan var pga. ikke-overførbare sygdomme – dvs. livsstilssygdomme. Ramt står i gåseøjne i første linie, fordi når noget kommer snigende indefra, som disse livsstilssygdomme gør, kan man faktisk ikke rigtig bruge et verbum, som angiver at man ikke selv har en del af skylden. Ikke desto mindre er det helt almindeligt at antage, at de indefrakommende sygdomme gør netop det: Rammer sagesløse mennesker.

For 120 år siden fandtes livsstilssygdommene stort set ikke

Der er sket rigtig meget med den måde, vi lever på i dag i forhold til for ca. 120 år siden, hvor disse indefrakommende sygdomme stort set ikke fandtes (udråbstegn!). Og en del af forklaringen på hvorfor så mange bliver ‘ramt’ ligger måske nok udenfor disse menneskers egen påvirkningssfære – forurening kunne være et bud. Men jeg tror også der er mindre bekvemme forklaringer. Jeg vil ikke ligefrem sige, at ‘de ramte’ udelukkende selv er skyld i deres sygdom, men derimod pege på at vores samfund er skruet sammen på en måde, hvor vi selv er skyld i en del fordi vi alle gør ‘det man nu gør’ uden at skele til om det er hensigtsmæssigt. Vores supermarkeder tilbyder 80% varer som er ‘døde’ ved leveringen (alt det som kan holde sig i hundrede år) og vi har fået skruet os selv og hinanden op til at tro, at alle vågne timer skal bruges på at foretage sig noget fornuftigt, helst noget hvor vi bruger hovedet eller i det mindste noget underholdende. Det har været sådan i så lang tid nu, at vi også med rette kan skyde skylden på vores forældre og deres livsstilsvalg, som har påvirket vores egne gener i en uhensigtsmæssig retning.

Hvad gør vi forkert?

Der er to hovedkategorier af problemer i vores samfund, som giver anledning til disse sygdomsepidemier: Vi arbejder for meget og forkert og vi kommer for meget i vores krop, den ikke er skabt til. Alt sammen hænger i mine øjne sammen med at vi er kommet for langt væk fra hvad der er naturligt. Vi ved ikke længere hvad der er godt for os fordi vi har så travlt med at bruge vores hoved hele tiden, at vi glemmer at vores krop også har et sprog.

Kroppen kan kun de- eller regenerere

Kroppen er et fantastisk stykke mekanik som hvert eneste sekund døgnet rundt er optaget af at holde sig selv ved lige. Den gør hvad den kan for at bekæmpe udefrakommende trusler i form af uhensigtsmæssig kost, stress eller mangel på søvn. Men det betyder også, at dens evne til at reparere sig selv kun aktiveres, når der ikke er noget endnu mere livstruende at tage sig af – fx en forgiftning eller en livstruende situation, der skal reageres på. Som tilfældet er når vi spiser noget, kroppen ikke kan genkende som mad henholdsvis udsætter os selv for stress i en sådan grad, at adrenalin og kortisol sætter alle andre funktioner på stand by for at kunne bruge al energi på at slippe væk fra ‘truslen’ som har aktiveret disse hormoner.

Hvad gør vi ved problemet?

Jeg ved godt jeg bare er en madtosse med kærlighed til ord og en blød kandidatgrad i kommunikation i ryggen fremfor at være en af de seje fra det naturvidenskabelige fakultet man lytter så meget til i vore dage. Men jeg vil alligevel tillade mig at have mit eget ydmyge bud på hvad vi gør for at knække livsstilssygdomskurven. Vi skal se på naturen. Hvad er vi skabt til at spise, hvordan er vi skabt til at leve, hvordan skal vi sove, arbejde, indrette vores samfund. Det er altsammen stort og komplekst men heldigvis har vi brugt vores hoved i så mange år at alle mulige forskellige videnskabelige retninger faktisk godt ville kunne besvare det store spørgsmål inden for hvert deres felt: Hvad ville naturen have gjort her?

Udgangspunktet for dette arbejde skal være, at alt hænger sammen. Vi kan ikke behandle naturen forkert og tro at det er det rigtige for os selv, ej heller kan vi tillade os at leve på en måde, der ødelægger vores egen sundhed eller efterlader mindre heldige befolkningsgrupper med for lidt.

Jeg stiller gerne op som forsøgsperson. Se hvordan jeg selv spiser her.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s